VELLIV

Studentermedhjælper - dataanalytiker til Kommunikation og Presse

Bring din datafaglighed i spil og bliv en del af maskinrummet, når vi udvikler ekstraordinære kundeoplevelser i Velliv gennem databaserede kampagneaktiviteter og automatiseret individualiseret rådgivning.

Vi har bedt din kommende leder om at sætte ord på jobbet og opgaverne
I Kommunikation & Presse har vi ansvaret for ekstern og intern kommunikation, samt markedsanalyser og presse.

Hver dag arbejder vi på at skabe relevante, værdiskabende og ekstraordinære kundeoplevelser. Som vores nye studentermedarbejder får du en vigtig rolle i at løfte vores brug af data til nye højder til gavn for vores kunder.

Du vil b.la medvirke til: 

  • Dataanalyse til at understøtte udvikling af kampagneaktiviteter
  • Udvikling og implementering af automatiserede flows med individualiseret rådgivning
  • Segmenterede nyhedsbreve og ad hoc kampagner gennem flere kanaler
  • Tests, monitorering, evaluering, optimering af og rapportering på indsatser.

Du har forudsætningerne og modet til mere
Der er styrke i forskellighed. Vi bliver bedre af at bringe forskellige erfaringer, fagligheder og personligheder sammen. Derfor opfordrer vi til, at alle uanset baggrund sender en ansøgning.

Vi vurderer dog, at der er nogle grundlæggende forudsætninger, som er vigtige for at lykkes i jobbet: 

  • Du er tæt på at afslutte din bacheloruddannelse eller er startet på en kandidatuddannelse med fokus på statistik og programmering, fx cand.polit., cand.merc.-mat eller tilsvarende
  • Du har erfaring med eller er nysgerrig på programmering i f.eks. SQL, Python eller lignende
  • Du kan omsætte analytisk indsigt i data til relevant og værdiskabende kontakt til vores kunder
  • Du er resultatorienteret og har en proaktiv tilgang til at løse udfordringer.

Sådan oplever en af dine nye kolleger afdelingen
Vi holder til på vores hovedkontor i Ballerup. Vi er 12 engagerede specialister i Kommunikation & Presse,” som du bliver en del af. Vi er dedikerede og værdsætter godt samarbejde – det er vigtigt for os, at vi har det sjovt sammen hver dag, når vi går på arbejde.

// Mathias Amby, Senior Dataspecialist

Plads til at være menneske – plads til at være dig
Velliv er to år i træk blevet kåret til at have branchens bedste medarbejderimage og har gennem flere år vundet prisen som Årets Pensionsselskab. Hos os bliver du mødt med åbne arme, og vi gør os umage for, at du kommer godt fra start og hurtigt falder til. Du får en buddy, der hjælper dig i gang, og en leder, der bidrager med mening, udvikling og retning. Du har mulighed for at melde dig ind i ”Klub Velliv” og deltage i aktiviteter inden for sport, mad, hobby og kultur for os medarbejdere og vores børn. I det hele taget kan du forvente en kultur, hvor vi lever vores tre kerneværdier: Optimisme, Ordentlighed og Omsorg. I Velliv skal der være plads til at være menneske – plads til at være dig. 

Ansøgning
Send dit CV og et par ord om dig selv og din baggrund i en kort ansøgning. Vi vil gerne høre fra dig senest den 10. marts, men vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Mathias Amby Hansen telefon 29 89 04 89 eller Alan Sonne Rasmussen telefon 30 54 44 38

Del på:

Referencenummer:

Kommunikation &

Region:

  • Region Hovedstaden

Arbejdstid:

Deltid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

10. marts 2025

Tiltrædelse:

Snarest muligt

Arbejdssted:

Ballerup

Yderligere oplysninger fås hos:

Alan Sonne Rasmussen

Mobil: +45 30544438

Mathias Amby

Mobil: +45 29890489

Kontoradresse:

Lautrupvang 10 2750 Ballerup