Du spiller den centrale rolle i et engageret hold af rådgivere i Århus, Kolding og Aalborg. Du leder med tillid, motivation og retning og er med til at forme, hvordan vi i Velliv skaber fremtidens datadrevne og personlige pensionsrådgivning. Du er rollemodel for vores kerneværdier: Omsorg, Ordentlighed og Optimisme og en høj medarbejdertilfredshed er en naturlig følge af dit lederskab.
Vi har bedt din kommende leder om at sætte ord på jobbet og opgaverne
Som afdelingschef får du ansvaret for 12 engagerede pensionsrådgivere, der hver dag skaber værdi for vores kunder, både gennem fysiske møder og online rådgivning. Du bliver en del af Rådgivning, som består af tre områder: Rådgivning Vest, Rådgivning Øst og Rådgivningscenteret.
Her bliver du en del af et erfarent og velfungerende chefteam, hvor vi sparrer på tværs og arbejder tæt sammen om at udvikle og optimere kundeoplevelsen. Sammen skaber vi en helhedsorienteret rådgivning, der sikrer kvalitet, sammenhæng og værdi for vores kunder.
Din opgave bliver at skabe motivation, trivsel og resultater i et miljø, hvor vi sammen løfter kvaliteten af rådgivningen og tager næste skridt mod mere datadreven kundedialog. Du får base i Jylland med kontor i enten Århus, Kolding eller Aalborg, men du er fleksibel i forhold til møder i Ballerup. Vi søger dig, der har lyst til at udvikle mennesker og teams, har pensionsfaglig indsigt og ser mulighederne i at kombinere data, rådgivning og menneskelig kontakt.
Dine primære opgaver bliver at:
Du har forudsætningerne og modet til mere
Der er styrke i forskellighed. Vi bliver bedre af at bringe forskellige erfaringer, fagligheder og personligheder sammen. Derfor opfordrer vi til, at alle uanset baggrund sender en ansøgning.
Vi vurderer dog, at der er nogle grundlæggende forudsætninger, som er vigtige for at lykkes i jobbet:
Sådan opleves afdelingen
”Det er et engageret hold af 12 pensionsrådgivere fordelt på Århus, Kolding og Aalborg. Hos os er samarbejde, faglig stolthed og god energi nøgleord i hverdagen. Vi hjælper vores kunder med at skabe tryghed om deres fremtid – og vi hjælper hinanden med at lykkes. I Velliv tror vi på, at de bedste resultater opstår, når mennesker trives og tager ansvar sammen.” Tom Lindberg, direktør for Rådgivning
Plads til at være menneske – plads til at være dig
Velliv er to år i træk blevet kåret til at have branchens bedste medarbejderimage og har gennem flere år vundet prisen som Årets Pensionsselskab. Hos os bliver du mødt med åbne arme, og vi gør os umage for, at du kommer godt fra start og hurtigt falder til.
Du får en Buddy, der hjælper dig i gang, og en leder, der bidrager med mening, udvikling og retning. Du har mulighed for at melde dig ind i ”Klub Velliv” og deltage i aktiviteter inden for sport, mad, hobby og kultur for os medarbejdere og vores børn. I det hele taget kan du forvente en kultur, hvor vi lever vores tre kerneværdier: Optimisme, Ordentlighed og Omsorg. I Velliv skal der være plads til at være menneske – plads til at være dig.
Vi holder samtaler løbende
Send dit CV og et par ord om dig selv og din baggrund i en kort ansøgning. Vi vil gerne høre fra dig senest den 16. januar 2026, men vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Tom Lindberg på tlf. 30102297.
Vil du lære Velliv bedre at kende? Læs mere her
Rådgivning Vest
Fast
Fuldtid
Dag
16. januar 2026
Efter aftale
Aarhus, Aalborg eller Kolding
Tom Lindberg
Mobil: +45 30102297
Bredskifte Allé 15, 1. th. 8210 Aarhus V