Vil du stå i spidsen for at løfte et stærkt brand til nye højder? Vi søger en erfaren marketingchef, der kan sætte retningen for hele Vellivs marketingindsats – fra brandstrategi og visuel identitet til datadrevne kampagner og kunderejser, der skaber reel værdi. Du bliver den førende kraft bag vores markedsposition, og får ansvaret for at omsætte mål til effektfuld markedsføring og kommunikation på tværs af kanaler.
Vi har bedt din kommende leder om at sætte ord på jobbet og opgaverne
Du får det overordnede ansvar for at udvikle og implementere Vellivs brandpositionering og visuelle identitet – og for at skabe marketingkampagner, der rammer præcist.
Din rolle kombinerer strategisk planlægning, dataanalyse og kreativ udvikling med operationelle ansvarsområder som automatisering og performanceoptimering.
Målet er klart: At styrke Vellivs brand og sikre, at vores marketingindsats skaber reel værdi og forbedrer kunderejsen.
Du får også ansvaret for at lede et nyt marketingteam med fem engagerede fastansatte og tre dygtige studentermedhjælpere.
Teamet arbejder tæt sammen med interessenter på tværs af hele Velliv, og din opgave bliver at samle kræfterne, skabe en fælles retning og sikre, at kommunikationen er sammenhængende og værdiskabende.
Med kolleger fra forskellige afdelinger bliver din ledelse afgørende for at styrke samarbejdet, og løfte marketingindsatsen til næste niveau.
Dine primære opgaver bliver at:
Du har forudsætningerne og modet til mere
Der er styrke i forskellighed, og vi bliver bedre af at bringe forskellige erfaringer, fagligheder og personligheder sammen.
Vi vurderer dog, at der er nogle grundlæggende forudsætninger, som er vigtige for at lykkes i jobbet:
Sådan oplever en af dine nye kolleger afdelingen
”Du træder ind i en virksomhed med en god og sund kultur, hvor idéer bliver hørt, og hvor du får reel mulighed for at forme retningen for vores marketing og positionering. Her bliver du en del af et ambitiøst og fagligt dygtigt team, hvor engagement og samarbejde virkelig gør en forskel, og hvor det altid er spændende at møde en ny arbejdsdag.” Jens Christian Nielsen // Direktør for Brand & Kommunikation
Plads til at være menneske – plads til at være dig
Velliv har gennem flere år vundet prisen som Årets Pensionsselskab. Hos os bliver du mødt med åbne arme, og vi gør os umage for, at du kommer godt fra start og hurtigt falder til.
Du får en buddy, der hjælper dig i gang, og en leder, der bidrager med mening, udvikling og retning. Du har mulighed for at melde dig ind i ”Klub Velliv” og deltage i aktiviteter inden for sport, mad, hobby og kultur for os medarbejdere og vores børn. I det hele taget kan du forvente en kultur, hvor vi lever vores tre kerneværdier: Optimisme, Ordentlighed og Omsorg.
I Velliv skal der være plads til at være menneske – plads til at være dig.
Vi holder samtaler løbende
Send dit CV og et par ord om dig selv og din baggrund i en kort ansøgning. Vi vil gerne høre fra dig senest den 29. december, men vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Jens Christian Nielsen på tlf. nr. 25 55 63 96.
Vil du lære Velliv bedre at kende? Læs mere her
Marketing og Brand
Fast
Fuldtid
Dag
29. december 2025
Snarest muligt
Ballerup
Jens Christian Nielsen
Mobil: +45 25556396
Lautrupvang 10 2750 Ballerup