VELLIV

Bliv finanselev i Velliv – vælg den elevretning, der passer til dig

Vil du starte din karriere i den finansielle sektor med en elevplads, hvor du både lærer i praksis og bliver en del af en professionel arbejdsplads, så er en elevplads i Velliv måske noget for dig.

”Et elevforløb hos Velliv er også et karriereforløb. Derfor er der rig mulighed for at stige i graderne, når du er færdig – eller for at udforske andre kompetenceområder,” siger afdelingschef og elevansvarlig i kundeservice, Ditte Sandgreen Nørr.  

Næste hold finanselever starter 1. september 2026, og vi søger elever fordelt på to forskellige retninger:

  • Elever til kundeservice og med base i 2 år
  • Elever til rådgivningscenteret med base i 2 år

Når du søger, må du meget gerne angive, hvilken retning du ser dig selv i, eller om du er åben for begge.

Finanselevuddannelsen er den samme for alle elever. Forskellen ligger i, hvor du har din daglige base, og hvordan din hverdag er skruet sammen. 

To forskellige elevretninger – én uddannelse

  • Kundeservice og administration
    Denne elevretning passer godt til dig, der trives i en mere rolig og struktureret hverdag, hvor der er tid til at fordybe sig
    Du kan lide at arbejde analytisk, gå i dybden med opgaver og sikre, at tingene er korrekt håndteret
    Opgaverne har ofte et administrativt og sagsbehandlende fokus, du vil også skulle ringe til kunder eller tale med kunder, der bliver stillet om fra vores Rådgivningscenter. Du kan lide at arbejde med data, processer og kvalitet i løsningerne
    Typisk er du en person, som motiveres af struktur, fordybelse og faglig præcision

 “Det vigtigste for os er, at du vælger den elevretning, der passer til din måde at arbejde på. Nogle elsker at gå i dybden og fordybe sig i opgaverne, mens andre trives bedst, når tempoet er højt, og der er gang i kundedialogen. Begge dele er der plads til hos Velliv,” siger afdelingschef og elevansvarlig for salg Camilla Poulsen.

  • Rådgivningscenteret
    Denne elevretning passer godt til dig, der er udadvendt, trives med højt tempo og kan lide variation i hverdagen. Her arbejder du tæt på kunderne og kommer hurtigt i berøring med telefon og mail. Hverdagen er fuld af variation, og du skal kunne justere dit fokus hurtigt Opgaverne giver ikke altid mulighed for fordybelse, men til gengæld får du energi af dialog, relationer og et miljø, hvor der sker meget
    Typisk er du en person, der trives med en vifte af forskellige opgaver og kan bevare overblikket i en travl hverdag

Om uddannelsen
Uddannelsen varer to år og er tilrettelagt i samarbejde med Forsikringsakademiet. Du lærer om pension og livsforsikring og opbygger kompetencer inden for finansielle forhold, kundeservice, kommunikation og samarbejde.

Uddannelsen er en kombination af skole og praktik, hvor du løbende får mulighed for at omsætte teori til praksis i dit daglige arbejde hos Velliv.

Når du går på skole, foregår undervisningen oftest på NEXT i Ballerup, og til daglig har du base på Vellivs hovedkontor i Ballerup.

Dit opstartsforløb starter med intern undervisning sammen med de øvrige elever, hvor du får en grundig introduktion til pension og livsforsikring. Herefter arbejder du i den elevretning, du er tilknyttet, og deltager løbende i interne kurser og sidemandsoplæring. 

Det siger tidligere elev om forløbet:
Det bedste ved Vellivs elevforløb er tilrettelæggelsen af det hele. Vi bliver altid klædt godt på, inden vi skal tilbage til undervisning på finansuddannelsen. Og vi får derfor et stort forspring i forhold til vores medstuderende.” Julie, færdigudlært som finanselev sommeren 2024.

 Hun fortsætter:  

”Mine kolleger tager sig altid tid til at hjælpe mig, samtidig med at de giver mig plads til at kunne lære tingene selv. Derudover er der fokus på, at jeg får det hele med. Derfor har jeg løbende samtaler med den elevansvarlige og mine afdelingschefer. Jeg har kun rosende ord om Velliv og elevuddannelsen.”

Link til video https://youtu.be/F28D-JsnqbM

Krav for at komme i betragtning
For at komme i betragtning til en elevplads i Velliv er det et krav, at du har en af følgende uddannelser:

  • HHX
  • STX
  • HTX
  • EUX
  • HF

Derudover er det et krav, at du:

  • taler og skriver dansk flydende
  • har matematik på minimum B niveau
  • har kendskab til Office pakken, særligt Word og Excel
  • kommunikerer sikkert på dansk og engelsk

Det er en fordel, hvis du har haft ét eller flere sabbatår og erfaring fra erhvervslivet, hvor du har prøvet at være en del af en mere professionel arbejdsplads.

Plads til at være menneske – plads til at være dig
Hos Velliv bliver du taget godt imod fra første dag. Du får en buddy, tæt ledelse og løbende sparring gennem hele dit elevforløb. Vi har også et ungenetværk, hvor unge på tværs af hele Velliv mødes 3-4 gange om året til fx fredagsbarer og faglige arrangementer.

Du kan blive en del af Klub Velliv med sociale aktiviteter inden for sport, mad, hobby og kultur. Kulturen bygger på vores tre kerneværdier Optimisme, Ordentlighed og Omsorg.

I Velliv skal der være plads til at være menneske – plads til at være dig. 

Praktisk information
Du får en fast grundløn på 21.958,41 kr. pr. måned første år. Lønnen reguleres efter overenskomst, og du bliver omfattet af Vellivs pensionsordning og sundhedsforsikring inkl. tandforsikring. Når du er kommet godt ind i opgaverne, er der mulighed for fleksible arbejdsforhold og hjemmearbejde. 

Klar til at søge
Vi holder samtaler løbende men seneste frist for ansøgning er den 1. februar 2026 din ansøgning beder vi dig skrive, om du primært søger elevplads i kundeservice og administration eller i rådgivningscenteret – og gerne hvorfor.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Afdelingschef for Rådgivningscentret Camilla Poulsen på c.poulsen@velliv.dk eller på mobil 31 72 42 90
Afdelingschef Ditte Nørr på ditte.norr@velliv.dk eller på mobil 30 31 54 77. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vælg afdeling fra listen for at starte din ansøgning:

Del på:

Referencenummer:

Rådgivningscenter

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Kontrakt

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

1. februar 2026

Tiltrædelse:

1. september 2026

Arbejdssted:

Ballerup