VELLIV

Studentermedhjælper til Partner & Mægler

Er du klar til at styrke dine færdigheder inden for struktur, data og analyse? Så grib muligheden for at omsætte din viden til praksis og få et studiejob, hvor du bliver en del af et team, der skaber værdi hver dag.

Vi har bedt din kommende leder om at sætte ord på jobbet og opgaverne
I Mægler & Partner bliver du en del af et forretningsområde med højt tempo, og hvor vi samarbejder, når vi understøtter mæglere og partnere i at skabe gode kundeoplevelser. 

Som studentermedhjælper hjælper du med alt fra administrative opgaver, databehandling og strukturering af materiale til mindre analyser, der giver indsigter til brug i den daglige drift og beslutningsprocesser. Du vil også løse praktiske ad‑hoc‑opgaver og være med til at sikre, at afdelingen fungerer smidigt i hverdagen. 

Stillingen giver dig et godt indblik i arbejdet med distribution og partnerrelationer i et finansielt miljø, og du bliver en naturlig del af et team, hvor sparring, udvikling og humor fylder meget. 

Dine primære opgaver bliver: 

  • indsamling, behandling og kvalitetssikring af data
  • udarbejdelse af mindre analyser og beslutningsgrundlag
  • praktiske opgaver og koordinationsopgaver på tværs af teamet
  • at bidrage til struktur, dokumentation og vedligehold af materialer

Du har forudsætningerne og modet til mere
Der er styrke i forskellighed. Vi bliver bedre af at bringe forskellige erfaringer, fagligheder og personligheder sammen. Derfor opfordrer vi til, at alle uanset baggrund sender en ansøgning. Vi vurderer dog, at der er nogle grundlæggende forudsætninger, som er vigtige for at lykkes i jobbet.

Du:

  • arbejder struktureret og er detaljeorienteret
  • er initiativrig, støtter kolleger og trives med både rutine- og ad‑hoc‑opgaver
  • har gode analytiske evner og kan arbejde med data
  • kommunikerer klart og samarbejder godt på tværs
  • er nysgerrig på den finansielle sektor og er motiveret for at lære

Sådan oplever en af dine nye kolleger afdelingen
" Mægler & Partner er fællesskabet en stor del af hverdagen. Vi hjælper hinanden, griner sammen og løfter i flok – også når tempoet er højt. Som studentermedhjælper bliver du en naturlig del af et team, hvor alle bidrager, tager ansvar og skaber en arbejdsdag, der både er udviklende og hyggelig." Michael Jensen, Mæglerchef

Plads til at være menneske – plads til at være dig
Velliv er to år i træk blevet kåret til at have branchens bedste medarbejderimage og har gennem flere år vundet prisen som Årets Pensionsselskab. Hos os bliver du mødt med åbne arme, og vi gør os umage for, at du kommer godt fra start og hurtigt falder til. 

Du får en buddy, der hjælper dig i gang, og en leder, der bidrager med mening, udvikling og retning. Du har mulighed for at melde dig ind i ”Klub Velliv” og deltage i aktiviteter inden for sport, mad, hobby og kultur for os medarbejdere og vores børn. I det hele taget kan du forvente en kultur, hvor vi lever vores tre kerneværdier: Optimisme, Ordentlighed og Omsorg. I Velliv skal der være plads til at være menneske – plads til at være dig. 

Vi holder samtaler løbende
Send dit CV og et par ord om dig selv og din baggrund i en kort ansøgning. Vi vil gerne høre fra dig senest den 10. marts, men vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Direktør for Mægler & Partner, Christopher Aakjær, +45 21 31 87 86.

Vil du lære Velliv bedre at kende? Læs mere her

Del på:

Referencenummer:

Partner & Mægler

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Tidsbegrænset

Arbejdstid:

Deltid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

10. marts 2026

Tiltrædelse:

Snarest muligt

Arbejdssted:

Ballerup

Yderligere oplysninger fås hos:

Christopher Aakjær

Mobil: +45 21318786

Kontoradresse:

Lautrupvang 10 2750 Ballerup