Vil du udvikle fremtidens digitale brugeroplevelser hos Velliv og gøre kompleks pensionsviden enkel og forståelig? Som UX-designer arbejder du datadrevet med hele brugerrejsen – fra indsigt og research til færdige løsninger – og får reel indflydelse på vores digitale selvbetjeningsunivers.
Vi har bedt din kommende leder om at sætte ord på jobbet og opgaverne
Du trives med at arbejde datainformeret og tæt på både kunder og kolleger. Hos os er UX en integreret del af udviklingen, og du samarbejder tæt med både dine kolleger i afdelingen og kolleger ude i forretningen. Du får en hverdag med høj faglighed, reel indflydelse og kolleger, der bakker dig op. Stillingen er placeret i området ”Indsigter, Digitale Kanaler & AI”, og du bliver en del af et agilt team i en værdistrøm.
Dine primære opgaver bliver:
Du har forudsætningerne og modet til mere
Der er styrke i forskellighed. Vi bliver bedre af at bringe forskellige erfaringer, fagligheder og personligheder sammen. Derfor opfordrer vi til, at alle uanset baggrund sender en ansøgning. Vi vurderer dog, at der er nogle grundlæggende forudsætninger, som er vigtige for at lykkes i jobbet:
Sådan oplever en af dine nye kolleger afdelingen
“Det bedste ved at arbejde her er variationen i opgaverne og den tætte sparring i teamet. Vi bruger hinandens styrker, og det gør både løsningerne bedre og arbejdsdagen sjov og lærerig.” // Camilla Holm, Senior UX-designer.
Plads til at være menneske – plads til at være dig
Velliv er to år i træk blevet kåret til at have branchens bedste medarbejderimage og har gennem flere år vundet prisen som Årets Pensionsselskab. Hos os bliver du mødt med åbne arme, og vi gør os umage for, at du kommer godt fra start og hurtigt falder til.
Du får en buddy, der hjælper dig i gang, og en leder, der bidrager med mening, udvikling og retning. Du har mulighed for at melde dig ind i ”Klub Velliv” og deltage i aktiviteter inden for sport, mad, hobby og kultur for os medarbejdere og vores børn. I det hele taget kan du forvente en kultur, hvor vi lever vores tre kerneværdier: Optimisme, Ordentlighed og Omsorg. I Velliv skal der være plads til at være menneske – plads til at være dig.
Vi holder samtaler løbende
Send dit CV og et par ord om dig selv og din baggrund i en kort ansøgning. Send også gerne dit portfolio. Vi vil gerne høre fra dig senest den 1. juli 2026, men vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Natasja Borup, 28 30 09 50.
Vil du lære Velliv bedre at kende? Læs mere her
Indsigter, Digitale
Fast
Fuldtid
Dag
1. juli 2026
Snarest muligt
Ballerup
Natasja Borup
Mobil: +45 28300950
Lautrupvang 10 2750 Ballerup